Svendeklubbens vedtægter

Svendeklubben i Jakon vedtægter.

Svendeklubben i Jakon er for svende, lærlinge og arbejdsfolk ansat i Jakon A/S og JJI.

Revideret i henhold til generalforsamlingen 2023.

§1 Formål.
Det er klubbens formål og ambition at organiserer medarbejderne i Jakon og JJI i den overenskomstbærende fagforening 3F, samt gennem lokale forhandlinger med firmaets ledelse, at udbygge samarbejdet til gavn for både den ansatte og firmaet. Det er klubbens ambitions at have 100 procents organisering for der igennem at skabe gode og lige vilkår og fremme sammenholdet for alle dens medlemmer.

§2 Medlemspligt.
For at kunne være medlem af svendeklubben i Jakon kræver det medlemskab af den overenskomstbærende fagforening 3F. Alle medarbejdere, som udfører snedker og tømrerarbejde hos firmaet Jakon A/S og som er medlem af fagforeningen 3F, er pligtige til at være medlem af klubben og overholde dens vedtægter samt protokollater. Andre håndværkere/arbejdsfolk der er ansat i firmaet, skal optages på samme vilkår som 3F forbundets medlemmer. Lærlinge er optaget i klubben på lige vilkår som svende, med stemmeret og kontingent.
Styk 1. Arrangementer som klubben afholder er kun for svendeklubbens medlemmer.
Styk 2. Klubben vil fremadrettet arbejde for, at en del af de goder som klubben forhandler hjem i lokalaftalen, kun tilfalder medlemmer af svendeklubben.

§3 Klubmøder.
Bestyrelsen er forpligtiget til at afholde minimum to klub/fyraftensmøder om året, et forår og et efterår. Der indkaldes med minimum 14 dages varsel. Det skrives ud på forsiden i Jakon appen, Svendeklubbens hjemmeside og mail liste samt Svendeklubbens Facebookside. Ved møderne kan alle medlemmer deltage, samt en repræsentant for fagforeningen. I særlige tilfælde kan der indkaldes med kortere varsel.

§4 Afstemninger.
Beslutninger tages ved almindeligt flertal, ved håndsoprækning og blandt de tilstedeværende medlemmer. Står stemmerne lige, er forslaget forkastet. Skriftlig afstemning kan forlanges, når ¼ af de tilstedeværende medlemmer forlanger det.

§5 Generalforsamling.
Stk. 1.
Bestyrelsen indkalder til ordinær generalforsamling, med mindst 4 ugers varsel gennem Jakon appen, Svendeklubbens Hjemmeside, mail liste og Svendeklubbens Facebookside til medlemmerne.
Generalforsamlingen skal afholdes i maj eller juni måned.
Formanden der samtidig er fællestillidsmand, vælges særskilt, og skal samtidig godkendes af fagforeningens ledelse. Kassereren vælges ligeledes særskilt. Firmaets ledelse orienteres samtidig om valget. Bestyrelsen består af 8 medlemmer og sammensættes således.
Formanden der vælges på ulige årstal.
Kassereren der vælges på lige årstal.
Fællesarbejdsmiljørepræsentanten vælges på lige år.
Endvidere vælges 5 bestyrelsesmedlemmer, således at to og tre skiftevis er på valg hvert år.
Der vælges hvert år 2 suppleanter til bestyrelsen, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
Menige bestyrelsesmedlemmer i svendeklubben i Jakon, kan max sidde i en periode på 6 år, hvorefter de skal udtræde af bestyrelsen. Der skal gå et år før de kan genvælges. De kan deltage i bestyrelsesarbejdet, men kun som suppleanter.
Fællesarbejdsmiljørepræsentanten er født medlem af bestyrelsen, og er samtidig født medlem af SU.
Formandens beretning skal være nedskrevet og godkendt på et bestyrelsesmøde før generalforsamlingen. Den omdeles i kopi på/til generalforsamlingen.

Stk. 2.
Dagsordenen skal mindst indeholde.
Pt. 1. godkendelse af forretningsorden.
pt. 2. valg af dirigent.
pt. 3. formandens beretning.
pt. 4. regnskab.
pt. 5. indkomne forslag.
pt. 6. fastlæggelse af kontingent.
pt. 7. Valg.
pt. 8.eventuelt.
Forslag til dagsordenens punkt 5 ” indkomne forslag” skal være formanden/bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 3.
Regnskabet, som følger kalenderåret, skal føres i en kassekladde og være bilagt indtægts og udgiftsbilag, og attesteret af kassereren. Regnskabet revideres umiddelbart af revisorer og forsynes med deres påtegning. Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse, og kontingentet fastsættes af generalforsamlingen.
Det vedtagne kontingent indsendes til klubbens kasserer og trækkes i lønnen efter aftale med Jakons ledelse.
Kontingent til klubben. Timelønnede og FU svende betaler 60.- pr. måned.

§6 Ekstraordinær generalforsamling.
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med 14 dags varsel, når bestyrelsen eller mindst 1/3 af medlemmerne finder det nødvendigt. Denne indkaldelse skal altid være skriftlig, og udsendes til samtlige med oplysning om mødets dagsorden. Eventuelle forslag hertil, skal være formanden i hænde senest 3 dage før.

§7 Vedtægtsændringer.
Ændringer af vedtægtens bestemmelser kan kun finde sted efter indsendelse af forslag til klubbens generalforsamling, og kan kun vedtages, når 2/3 af de fremmødte stemmer for ændringen. Vedtægtsændringer skal samtidig godkendes af fagforeningens bestyrelse.

§8 Bestyrelsens arbejde.
Der kan afholdes op til 4 bestyrelsesmøder om året. Disse møder afholdes i arbejdstiden fra kl. 11.30 til 14.30 og timerne afregnes af firmaet.
Fællestillidsmanden kompenseres til akkordfortjeneste for de timer der bruges i arbejdstiden, timerne skal dokumenteres af lønkontoret og der skal fremlægges et akkordregnskab for kassereren, der kompenseres fra det firmaet betaler som er den gældende timeløn plus akkordafsavnstillæg på 57.- til akkordfortjeneste.
Bestyrelse medlemmer kompenseres til akkordfortjeneste for de timer der bruges i arbejdstiden ved deltagelse ved møder i firmaet, samarbejdsudvalg, lokalforhandling, akkordudvalg, værktøjsudvalg, arbejdsmiljøudvalg og lignende, timerne skal dokumenteres af lønkontoret og der skal fremlægges et akkordregnskab for kassereren, der kompenseres fra det firmaet betaler som er den gældende timeløn plus akkordafsavnstillæg på 20.- til akkordfortjeneste.
Suppleanter til bestyrelsen deltager, men uden stemmeret.
Lærlinge foreningens formand deltager på samme vilkår som øvrige bestyrelsesmedlemmer og med stemmeret som disse.
Foreningen forpligtes ved sin underskrift af formand og kasserer i foreningen.
Bestyrelsen har godkendt at formand og kasserer har MasterCard og adgang til netbank til foreningens bank hver for sig.
Bestyrelsen har en øvre grænse på hvor på meget de kan beslutte at give til gaver og tilskud til arrangementer og lignende på max 20000.-
Overstiger beløbet som skal bevilges max grænsen, forespørges der på svendeklubbens Facebook side samt via mail listen og eventuelt på et klubmøde om kollegaernes holdning til bevillingen, som bestyrelsen efterfølgende respekter.

§9 Ophævelse af klubben.
Ophævelse af klubben kan kun finde sted ved urafstemning, og såfremt 2/3 af de afgivne stemmer er for ophævelsen. Ved eventuel ophævelse af klubben tilfalder dennes ejendele, papirer og økonomiske midler velgørende formål under arbejderbevægelsen.

Svendeklubbens Vedtægter